søndag den 12. januar 2014

oprør!

i foråret 2010, var jeg  naiv, og troede på det bedste i menesker. jeg følte mig som en taber fordi jeg ikke fulgte de normer der var for drenge på det tidpunkt. mærketøj, pop eller hård techno musik, og interesse for de ting, og biler, og alle de duller man havde knaldet.
i foråret 2011 var jeg et andet meneske. der var sket det umulige, jeg var kommet væk fra specialskolen. jeg  var blevet politisk intereseret. men særligt en ting det forår, skulle begynde en ny tid i mit liv og sætte 1000 vis af tanker igenem mig, give mig drømme, håb og mest af alt lyst til oprør.

I påsken 2011 skulle jeg igen med ungdomsskolen på tur. Denne gang til London, som var og altid vil være min yndlingsby. vi sejlede fra Esbjerg. da jeg stod på dækket og børstede tænder den aften for mig selv og så på det mørke vand, tænkte jeg på året før, og hvor meget der var sket siden. jeg ville ikke lade det ske igen. men skylden var der stadig, den voksede for der var stadig ingen der vidste det.
det var sådan en fed tur, og den sidste aften på turen skulle vi have pænt tøj på. vi skulle se musical. ikke bare en musical. en rockopera. Queens We will Rock You. jeg kendte en lille smule til det i forvejen. vi sad spæn te. og da lyset blev sænket havde jeg ingen anelse om hvor meget de næste to timer ville ændre for mig.


efter 2 timer var jeg ikke den samme mere. jeg var overvældet. det var den bedste musikalske oplevelse nogensinde. den var for mig hvad Adam Øgeslagers guldhornene var for romantikken. historien foregår i en verden hor alle musikinstrumenter er bandlyst. der findes kun computere til at lave det. der findes i teorien kun pop og tecno. alt i verden er styret af et stort musikselvskab, de bestemmer hvad folk skal lytte til, hvad man skal gå i og hvad man skal synes. så er de nogle bohamiens der begår oprør. og er på jagt efter en særlig kraft. en særlig guitar. freddy mercurys guitar.

for første gang hørte jeg musik der talte til mig. den sagde noget jeg aldrig troede jeg skulle høre. jeg havde indtil da troet for det havde jeg lært, at det var dumt og tegn på at man var en taber, hvis man på nogen måde var anderledes. gik i noget andet tøj, hørte noget andet musik, havde en anden holdning eller især på nogen måde var nørdet. for første gang var der noget der fortalte mig at det var sejt at være anderedes. at det var taber agtigt at gøre som de andre, så var man bare en kopi. det var fedt at skille sig ud at være sig selv. vise at man ikke bugnede under for andres meninger. og at man fordi man var anderledes ville få mest opmærksomhed. det var tid til oprør!

jeg så op til de to drenge i klassen. de havde langt hår, gik i aflagt tøj og de var ligeglad. de samles i en garage og hørte anderledes musik. inie pop, rock. ikke for at være seje. men  for kærligheden til musik. jeg begyndt med vilje at gå i anderledes tøj, og udvidede min horisont musikalsk. hørte især queen. jeg følte mig ikke længere som en nørd fordi jeg skrev historier. jeg var stolt. jeg fandt en pige på facebook som havde haft samme oplevelse. vi begyndte at skrive. hver dag. da vi havde mødtes var hun mit kvindeieal. hun var halv fransk. hun spillede tennis, interesserede sig for kunst, skrev i hendes fritid og hørte anderledes musik.

til eksamen fik jeg 4 i dansk, 7 i samfundsfag og 12 i engelsk. det var bedre end hverken mig eller specialskolen havde forudset.

i marts skulle jeg vælge udanelse. min u vejleder mente efter 10 minutters samtale at jeg ikke var egnet til gymnasiet der ellers var drømmen. jeg søgte ind på mad til menesker. bare for at lave noget. jeg blev sendt på produktionskole. jeg har aldrig været et sted hvor folk har så lidt ambitioner. der blev holdt pause halvdelen af tiden, halvdelen var rygere. og dem skulle vi tage hensyn til. det betød 20 minutters pause...hver time. efter to dage vidste jeg at det skulle jeg ihvertfald ikke. jeg talte med andre steder. vi læste ved et tilfælde i folkeskoleloven hvori der stod. at hvis man har gået på special skole har man ret til et 11. skoleår. jeg søgte i 10. klasse og kom ind.

den sommer var jeg i Berlin. jeg så de gader jeg skrev om, i det gamle DDR. til sidst var jeg i Spanien. i en by, der var kendt for ung-rejs. alle fordomme blev bekræftet. man badede om dagen, og festede og knaldede om natten. jeg var til skum fest. det var det mest erotiske jeg på det tidpunkt havde været med til. jeg begyndte at kunne lide at drikke alkohol. jeg havde heller ikke før da haft seksuelle drømme.





et oprør var startet i mig. og det ville fortsætte så længe det lykkedes. I August 2011 ville jeg mælde mig ind i DSU. jeg ville snart blive rigtigt forelsket og snart ville jeg have en ny diagnose. Asspegers. det fortæller jeg om næste gang

Ingen kommentarer:

Send en kommentar