den sorte bog!?

kære læser. Mit navn er Peter Nielsen. jeg er diagnosticeret med aspegers syndrom i Juni 2012. Denne blog er her jeg kommer ti,l hvis jeg har det svært eller noget fantastisk er sket og fortæller om livet, men også om mit liv. I en svær tid i mit liv sidste efterår sagde min daværende psykolog at jeg skulle skrive om mit liv og mine tanker og følelser i en stor sort bog. Det virkede - jeg fik det bedre.
Jeg vil fortælle min historie med håb om at den vil give folk forståelse og håb.
For at forstå hvordan jeg er nu, skal man forstå hvordan mit liv har været.
----
Jeg så dagens lys den 24. juni 1994 - starten på det liv der har gjort mig til den jeg er idag. Klokken 23:34 blev jeg født ind i en familie af: en mor og en far, en morbror, en moster, mormor og morfar, 3 oldeforældre og tipoldemor på den ene side. og en farmor på den anden. Jeg blev passet

på - intet ondt skulle ske mig. Min mor gik fra min far da jeg var 5 måneder gammel. 2 år efter mødte hun Tommy. jeg har altid betragtet Tommy som min far og der gik mange år før jeg fandt ud af hvorfor hun gik fra min far - at det var fordi hun var bange for at den fysiske, men især psykiske vold hun blev udsat for af min far, også skulle blive rettet mod mig. Der har dog været kontakt, og i min barndom havde jeg jævnligt weekender hos ham, og har også haft kontakt med min farmor indtil hun døde af kræft for et års tid siden. Jeg har kun haft sparsom kontakt med min biologiske far i de sidste 5 år. Han er kommet på besøg, men jeg kender ham ikke, og han kender ikke mig. Der er ingen had mellem mine biologiske forældre - han (og farmor) var med til min konfirmation, men han sit eget liv - og den er jeg ikke en del af. Det er dog okay for mig, da mors kæreste Tommy altid har været som en far for mig, og jeg pga ham både fik ekstra bedsteforældre, onkler, tanter, fætter og kusiner. følte dog et had til min biologiske far, i nogle år.

Idag er jeg 19 år gammel. har haft diagnosen aspergers i snart 2 år.
Aspegers er en mild autisme form, der bla. gør det svært at fungere i sociale sammenhænge, kan give koncentratbiosesvær, dårlige indlærings evner. samt en meget personlig og til tider meget mærkeligt syn på den verden der er omkring ham/ hende.
Jeg har svært ved at læse folks signaler, og kan have svært ved parforhold.
Da jeg fik diagnosen var jeg bange for at de,n samt begivenheder i mit liv ville gøre mig svag og isoleret. Nederlag fik pludselig en anden virkning på mig end det ellers har haft.før. Jeg fik ikke blot dårlig selvtillid og blev deprimeret, men gjorde også at jeg blev agresiv over for dem der forsøgte at hjælpe mig. Jeg opførte mig ikke som jeg plejede. kunne finde på at være ond mod dem der holde af mig, men det var aldrig bevist. Da min daværende kæreste slog op, fremtiden på det gymnasie jeg lige var startet på blev usikker, og mine drømme så ud til at forblive drømme, brød jeg sammen. Jeg gik til psykolog - hun bad mig gå tilbage og fortælle mig alt. Det har jeg også tænkt mig her. for at forstå hvor man vil hen, må man forstå hvor man kommer fra.
--
Følgende er et kik på mit liv  på godt og ondt. Der er succes og nederlag. kærlighed og svigt, sorg og glæde. Håber I vil følge den med forståelse. Livet går op og ned.Tiderne er svingende. Men livet er det hele værd. :) <3