søndag den 15. juni 2014

min sidste blog som teenager.















kære læser. dette er det sidste oplæg skrevet af mig som teenager. om 9 dage går jeg ind i 20érne, en fed tid. glæder mig, til karriere, arbejde, kæreste og børn. og glæder mig til om 10 år at sige, kæft hvor var det en vild tid, jeg gjorde det jeg ville. har opnået meget af det jeg ville. og jeg har en fantastisk liv. jeg ved hvad jeg vil. og hvad det vigtigste i de 10 år er. at finde en at stifte en famile med. en som jeg elsker over alt på jorden. men for at forstå hvor jeg vil hen skulle jeg måske lige tage et sidste blik ned af den vej der heder tenageårende, der jo snart slutter. har jeg opnået det jeg ville? har jeg opnået det jeg vil med mine teenager år. fik jeg prøvet det jeg ville, og vigtigst af alt. kan jeg med rette kalde mig en mand i ordets sande betydning. det er der nok delte meninger om, men lad os gå 7 år tilbage.


 jeg var på camping ferie med min familie i Italien. Pisa. Savona, Rom. dejlige 3 uger. men tror jeg har beklaget mig meget, for fik senere et diplom med alle de håre ting jeg havde været igennem, baseret på alt mit brok ;) i sommeren 2008 var jeg første gang i Serbien og Kroatien, siden da har det også været et slags hjem i et andet land for mig. 3 uger i paradis der føltes lidt som en mandomprøve. jeg husker de første teen gage ¨r for rejserne og for tiden på Rindum kjærgaard. at være under deres styre og deres socialitiske pædagogik. du skal gøre det du er god til, og kun det. det du har svært ved skal du slet ikke, for vi kan ikke have at du for psykiske nederlag. du må klare dig med dansk engelsk og matematik, mere for du ikke brug for i fremtiden. for i fremtiden skal du på teknisk skole lige som alle de andre. for mere er du nemlig ikke god nok til, og det er ikke vores men din egen skyld, stakkels dig at du ikke kan gøre for at du er et lille håbløst svagt individ der aldrig bliver til noget stort. janteloven levede virkelig i bedste velgående. så man troede på det. og opgav at få venner på ens egen alder for de ville bare synes man var underlig. man opførte sig som 10 årig i skolen selvom man var 15. ingen fortalte mig anderledes. du bliver ikke det du gerne vil, men bare rolig vi skal nok finde en anden vej, og pakke dig fuldstændig ind i vat så længe, så du ikke føler psykisk at du kan bevæge dig. du kan drømme men du for ikke lov at unytte din intelligens. for vi kender dig, hold dig væk fra jævnaldrende de vil dig kun ondt, hold dig til den lille lukkede kreds herinde. bag muren. intet under at min selvtillid faldt til et niveau der passede lige til at få mig ud på kanten. men det var nu ikke deres skyld.
 i marts 2010 var jeg fuld for første gang. anden mandmomsprøve. jeg kunne ikke rigtig mærke noget. havde drukket en masse cuba karamel. pludselig virkede det og jeg havde det helt vildt sjovt. i 2 timer. den søde alkohol d ville ud og det kom den også. jeg svor jeg aldrig mere ville drikke, men et halvt år senere gjorde jeg det. og dsu har kun gjort det værre ;)


jeg husker selvfølgelig stadig klart som blæk min ungdom for det der skete for 4 år siden. en uge i smukke vidunderlige Paris. efterfulgt af bagtale. "hvordan kan nogen nogensinde faktisk kunne lide sådan en taber som verden hellere var foruden ingen vil alligevel savne ham" jeg kan stadig huske det de sagde, men ikke nært så godt som jeg kan huske hvad det gjorde ved mig. følelsen af total ensomhed, at man ingenting var værd. at alle omkring mig hadede mig som pesten og kun lod som om de kunne lide mig så de senere kunne slippe for mig. jeg kan huske at den ensomhed og deres ord gjorde at jeg blev mere og mere overbevist om at de ville være bedre for både dem og for mig hvis jeg ikke var her. så kom forsøgende. pillerne. pistolen for munden...broen. den bro. der stadig den dag i dag brænder sig fast på nethinden når jeg ser den da jeg ved hvilken betydning den havde. og at hegnet er blevet betydeligt lavere siden, og dermed ikke længere er en udfordring. jeg undgår den hvis jeg kan. den var udvejen. vejen til frelse. broen var den mørke tunnel og skinnerne lyset for enden. det hele ville blive så fantastisk dejligt stille. ikke mere bagtale, ikke flere onde menesker, ikke mere taber, ikke mere smerte. ikke mere gråd på mit værelse som ingen måtte se. jeg ville bare være væk og alle ville takke mig. husker det hele. blikket ned. rysten af angst i kroppen, som om den vidste det var dybt forkert det jeg gjorde. de lukkede øjne og den sætning jeg sagde til mig selv. ordret næsten: "nu lader du dig bare falde. du åbner aldrig de øjne igen. om 20 sekunder så læner du dig til den ene side, og 3 sekunder senere ville alt være slut. du vil være væk. det samme vil smerten. du er frelst. i morgen vil de takke dig. så vil du have lykkedes med nogen. kan stadig huske at den syge tanke var ren logik for mig i de sekunder. husker at jeg så begravelsen for mig....så husker jeg ikke noget før jeg sad på avisredaktionen og tudede som pisket bagefter. hvordan jeg var kommet over igen husker jeg intet om. nevrøvs sammenbrud går jeg ud fra. det minde piner mig stadig den dag idag. jeg kan ikke stå på en bro med togskinner nedenunder uden hjertebanken og følelsen af at jeg falder, høje steder uden hegn er mig et helvede. stadig. smerten gør ondt, og skammen vil aldrig rigtig forlade en. det er noget jeg må leve med. men er så lykkelig over den endelige beslutning. og at jeg fejlede. for de sidste 4 år har været de bedste i mit liv.



efter sommeren kom jeg i 9. klasse. væk fra special skolen. en ny verden var åbnet for mig og tiden emmede af forandring og snart ville jeg føle mig som en rigtig teenager. jeg ville føle mig ung og fri. we will rock you i London, står klart som starten på den bedste sommer i mit liv. de tanker der flød i mig. det var en tid med endeløs håb og ingen sagde stop, og hvis de gjorde lyttede jeg ikke. intet og ingen kunne stoppe mig. jeg nød at høre det musik de andre synes var nederen eller gammeldags. jeg nød for engang skyld ikke at følge det lorte kodex man skal gå efter. at ligne og værre som de andre. jeg var mig selv jeg turde at være mig selv. takket være de 2 drenge i 9. klasse. der viste mig hvor cool og fedt det var bare at dyrke den man er frem for at skulle følge de andre for at være som de andre. så man ikke stikker ud som man ikke bliver drillet. jeg var ligeglad med det. gik i anderledes tøj. skrev på mine historier og nød hvert eneste sekund, det hele var en drøm og den sluttede aldrig. jeg nød 9. klasse og de dejlige menesker jeg desværre ikke snakker med mere. jeg nød den kontakt jeg havde til den pige jeg skrev historier med og vores fælles interesser. hun synes jeg var sød. min selvtillid steg. jeg følte jeg betød noget. jeg husker da vi mødtes. jeg husker berlin den sommer. scenen til min historie. jeg var i den. mens Queen fortalte mig at drømmen var evig. husker Spanien. og første sensuelle oplevelse. skum festen. på diskoteket i ung rejs byen. jeg var ung vild og fri. jeg var politisk aktiv. hvor var det fantastisk at møde nogle unge menesker der havde samme holdninger og samme meneskesyn. det var og er verdens bedste fællesskab. jeg elsker jer DSU.


husker da jeg mødte Karina. sådan rigtigt. den første rigtige genside forelskelse. det var så nyt, spændende og fuldstændig vidunderligt hvor dejligt man kunne have det over hele kroppen og med  verden når bare hun sad ved siden af mig med hånden om mig. jeg husker mit første kys. følelsen. hvordan jeg tøvende og forsigtigt nærmede mig hendes mund. og bare forsvandt. hendes læber mod mine. hvor dejligt. at kunne mærke følelsen af at elske og blive elsket på samme tid. det var ubeskriveligt. da jeg kunne mærke hendes tunge. og måden hun kikkede på mig bagefter med hendes søde smukke øjne der fortalte mere end ord. i det øjeblik der kunne vare evigt.

 husker Roskilde festivalen 2012. den ultimative mandomprøve. 10 dage med fred kærlighed og musik. fuldstændig som at være med i den danske udgave af woodstock. et lille telt der blev mere fugtigt for hver dag. stanken af pis. dyr mad. øl fra morgen til aften uden stop i 8 dage. og smuk og poetisk live musik. musik for musikkens skyld og for glædes skyld. 8 dages rus. springsteen koncerten.
30 000 menesker der skråler i kor" BORN IN THE USA" så meget kærlighed og forståelse samlet på et sted. det var ubeskriveligt.  husker Prag. husker hvordan jeg blev 10 år igen da jeg gik ind på rådhuspladsen jeg ikke havde set i 8 år. det var magisk, at der var sket så meget i mit liv. men det her sted havde ikke forandret sig over hoveddet. det var som om lige 2 minutter at de sidste 8 år ikke var sket.
husker da hun sagde hun ikke længere følte noget. hvordan det hele faldt sammen og alt kunne være lige meget. hvordan de ulykkelige kærlighedsange gav så meget mening. husker hf. husker de uforglemmelige menesker. og mit gyldne 3 kløver af venner. den tid vil aldrig blive glemt.

husker da jeg mistede jomfruligheden. da jeg opdagede sex, men at jeg ikke rigtig oplevede det, og følelsen af at gøre det med en man elsker højt før året efter. mødet i den park for et år siden. som var det i går. da jeg havde sat mig og hun uden at spørge kyssede mig. og vi kyssede hele dagen. tale var overflødigt. og vi blev kærester. "min og kun min Peter, du var værd at vente på" glemmer jeg hende aldrig for at sige, gentagende gange i forholdet.  jeg nød mere end noget andet i verden at være sammen med hende at ligge ved siden af hende. hvor fantastisk dejligt det var bare at ligge tæt med hende og betrække hinanden og kikkede hinanden dybt i øjnene uden at sige et ord. jeg elskede hende højere end jeg nogensinde havde elsket nogen anden. sådan en dejlig og uforglemmelig sommer, hvor vi bare elskede hvert øjeblik sammen. vi behøvede ingenting kun hinanden. og jeg var verdens heldigste dreng. tænk at sådan en smuk og dejlig pige, at hun var min. og at hun elskede mig. at vi snakkede om at det skulle være os to for evigt. og vi skulle giftes og have børn. må det vare evigt sagde vi tit og vi mente det virkelig. tanken om hvor dejligt det var har heldigvis næsten erstattet tanken om hvor forfærdeligt det var da det var slut. det betyder ikke noget. men den tid vi havde betyder noget. stadig og vil altid gøre det. også selvom jeg har indfundet mig med situationen.



de sidste 3 måneder siden sidste blog har været underlige, men dejlige. da jeg skrev sidste gang var vi meget langt fra hinanden og det så ud til at forblive sådan. det er dog gået langsomt fremad. vi er kommet tættere på hinanden og har fået det godt sammen, endeligt det x kæreste forhold jeg håbe de på. vi kan joke om forholdet, og respektere til dels hinandens følelser. hun har ikke været i tvivl om mine, men har respekteret dem og vi har nydt at  være sammen.det påskekursus jeg havde frygtet så meget, endte med at være hyggeligt, og det var dejligt at se hende igen. vi hyggede os sammen resten af påsken, og mit kursus var odt og lærerigt, og om retspolitisk. men alligevel også forfærdeligt. for kunne mærke at følelserne var kommet igen. kunne mærke jeg var forelsket igen og var sikker på hun kunne se det på mig selvom jeg prøvede at skjule det. ville for alt i verden ikke ødelægge det for os, selvom mine følsler skreg. tag mig. jeg ville bare være venner med hende det var bedst. selvom mine følelser prøvede at overtale til mere. efter påsken talte vi ikke meget sammen i starten. men det kom med tiden. min mor blev indlagt og jeg fandt trøst i min x. hun blev syg, hun brugte mig til trøst. jeg var sød og snakkede om at jeg da gerne ville varte hende op og sørge for hende. så spurgte hun om ikk jeg ville tage op til hende. det gjorde jeg. selvom noget i mig sagde jeg skulle lade være. vi havde en meget hyggelig weekend. vi snakkede, pjattede, drillende hinanden. vi havde kun en rigtig disuktion.  om hvorfor det ikke virkede dengang og hvorfor det sluttede. endelig synes jeg jeg fik sandheden at vide og det betød så meget for mig. jeg krammede hende og kyssede hende på panden. jeg indrømmede også at jeg stadig elskede hende højt. men at det ikke betød noget for mig om vi blev kærester igen. det der betød noget var at vi havde det godt sammen og at hun var lykkelig og glad med eller uden mig. efter valget, og for nogle dage siden gik det så galt igen. havde skrevet til hende for tit. men hun blokerede mig. det havde været et mønster der havde kørt mindst 3 gange siden brudet. det fik mig til at tænke. at så kunne det et eller andet sted også gøre lige meget om hvorvidt jeg følte noget for hende hvis det var sådan her det endte hver gang. at man skulle føle sig så blottet og såret. jeg tænkte at jeg opgav tanken om at finde sammen med hende igen de næste lange tider. man kan jo ikke vide hvad der sker om nogle år det er det jeg mener. det vigtigste var at vi stadig havde hinanden. nu vil jeg kun venskab. det vil jeg til gengæld gerne. vi har jo set at det godt kan fungere mellem os de sidste par måneder. er stadig fysisk tiltrukket af hende, men ikke så meget psykisk mere. vi er ikke på bølgelægte på helt samme måde mere, og jeg tvivler om vi bliver det igen, og det synes jeg faktisk er lidt trist. hun er en meget sød, omsorgsfuld og meget smuk pige. jeg misunder ham der  for lov til at give hende den omsorg og endeløse kærlighed hun fortjener.

 i forhold til mig og kærlighed? jeg savner da lidt at have en kæreste, savner omsorgen, romantikken, at kunne ligge i en park eller på en strand med hinden, at ligge og kikke en dybt i øjnene og høre den samme sætning som på den sidste gang mig og hende var sammen som kærester: "jeg elsker dig skat, du må aldirg forlade mig". den dag skal nok komme jeg har ikke travlt selvom jeg savner det. så nyder jeg også at være alene. det jeg savner mest er det fysiske, og det behøver man ikke nødvendigvis en kæreste for. nyder at være ung. nyder friheden ved at være alene. . . sidst men ikke minst er den drøm jeg havdede  om at jeg skulle være med til at starte DSU Ringkøbing op gået i opfyldelse. vi fik en bestyrelse og en aktivitetplan med møde hver 14. dag, og det har vi holdt siden .



så det var det teenager liv. hvordan ser fremtiden ud? med hende er den uvist.  man kan jo aldrig vide hvad fremtiden bringer, jeg vil ikke udelukke noget.  skal nok møde en som kan slå benene endnu mere væk under mig. som hun sagde, du skal nok møde en sød pige der er mere speciel end mig. har svært ved at tro på det. for hun er unik. men snakker da med en sød og meget smuk pige nu, hvem ved hvad det bliver til? jeg flytter måske fra Skjern og til Herning efter ferien. jeg skal til Bornholm med en klassekamerart til sommer. en af mine bedste veninder. vi skal være sammen med hendes veninde som hun prøver at sætte mig sammen med, glæder mig til duer odde :) har også snakket med hende om at blaffe europa rundt enten i år eller næste år. til november vil jeg gerne til Berlin til fejlringen af 25 året for murens fald. men før alt det kan ske kommer den 20. Juni 2014. en dag jeg vil huske enten for nederlag eller sejr. den sidste eksame. Naturfag(geografi kemi og biologi) den afgøre, om jeg skal fortsætte på HF næste år. mit liv og min fremtid afhænger af 15 minutter ved et grønt bor. uhyggeligt. men hvis der er noget jeg har lært af mine teenager år og i serdeles hed det sidste år. hvis du virkelig vil noget her i livet så er det all in or nothing.





den 23. juni. er den dag jeg tydeligst vil huske de sidste 7 år. både for tiden før men mest for tiden efter. jeg er så evigt taknemelig over de menesker og oplevelser siden. de to drenge i 9. klasse der lærte mig hvor fedt det var at være unik. pigen fra Århus der delte fælles interesse. hele 10. årgang i serdeleshed Oliver, anders og Rikke. Karina for at vise mig hvad kærlighed er. det gyldne trekløver fra hf, der acsepterede mig for den jeg var og som kunne lide mine særheder. tak til DSU for det fantastiske fællesskab og optimisme. tak til Philip. til 1. a. (aspreger klassen) for at være som i er. tak til Louise for din forståelse. tak til min famile for den endeløse kærlighed og sidst men ikke mindst Sofie fordi du forstår mig bedre end nogen anden og for at du ofte kender mig bedre end jeg selv gør.
det er jeres væsen og personlig der indirekte gør at jeg stadig er her. i har vist mig hvor fantastisk livet er, og at det er smerten værd. jeg elsker jer for den i er, og jeg er jer evigt taknemmelig. jeg skylder jer alt.

næste blog kommer kort efter ferien. i ønskes en rigtig god sommer fyldt med kærlighed <3.

her er min yndlingsang i hele  verden for den siger mere om mig end nogen anden sang.