barndommen part 2. den lykkeligste tid?

i 2006 fortalte min mor mig sandheden om hvorfor min mor og far gik fra hinanden. psykisk vold. mit indre had til ham blev forstærket.
skoleåret 2004-05, var noget af den mest lykkeligste tid i mit liv.
jeg havde været på min første tur danmark rundt( Skagen-århus-odense).  jeg gik i 4. klasse på Hee Skole. det var en god klasse. min skolegang gik godt, der var ingen problemer før 4. klasse. jeg gik som regel om til min oldemor hver dag efter skole. jeg blev for første gang forelsket, i en pige fra klassen. det var så underligt, men så ufattelig vidunderligt. hver eneste gang jeg var i samme rum som hende kikkede jeg på hende. hun var så smuk. hun vidste godt jeg kunne li hende, det lagde jeg ikke skjul på. jeg blev altid fjalet når hun var i nærheden af hende. der var en periode hvor jeg ikke kunne få hende ud af hovedet. det var først da hun blev forelsket i en anden dreng fra klassen det holdte op.
jeg havde de bedste venner i den klasse, særligt tre venner. der var en god tone, mine klassekamerater havde stor forståelse for mig. en af drengene var jeg særligt gode venner med. vi optrådte på fritidshjemmet med dirch passer schetches og de nattergale monologer. jeg var blevet den sjove. jeg nød det. jeg havde fået min første sær interesse. Anders And. jeg kunne simpelthen ikke få nok af ham. jeg måtte have alle hans kortfilm og alle blade. det var underligt.

mine lære synes der var noget galt. de troede ikke jeg hørte efter, når jeg kikkede ud af vinduet i undervisningen, jeg blev dårligere til matematik. de mente jeg var ensom, fordi jeg godt kunne lide at gå for mig selv i frikvarterende. jeg kom til flere møder med min støttepædagog. de ville gerne følge med i hvordan jeg havde det efter det min far gjorde. de hjalp mig til at få myndighed til at bestemme at jeg ikke vil hjem til ham.
op til påsken 2005 havde min skole så taget et beslutning. min mor blev kaldt ind på min matematulklære kontor. skolen havde besluttet....at sende mig på special skole. jeg kikker ud af vinduet, i følge dem følger jeg ikke med. jeg går for mig selv derfor må jeg være ensom!?  de mente jeg blev mobbet af en af drengene i klasen...og derfor skulle jeg flyttes!? jeg har år senere fået konstateret nld og min lære på special-skolen sagde til sidste forældre møde at hvis Hee skole vidste dette, så skulle de hjælpe mig. et barn har visse rettigheder til hjælp og støtte i forhold til loven. men hee skole havde simpelthen ikke resurseene. derfor skulle jeg ud af det almindelige normale folkeskolesystem og på specialkole. jeg gik bogstavelig talt hjem og brød sammen foran sengen. jeg vidste det ville betyde at jeg skulle væk fra mine klassekammerater

. jeg ville miste dem. hvad ville det mon betyde. havde jeg været mere klar over betydningen af det. det skolesystem og den pedagogik jeg skulle under, og hvordan jeg ville fungere fagligt og socialt fremover havde jeg grædt betydeligt mere. det kommer jeg ind på i næste blog :)

for at det kan gå godt i en lang periode er det nød til at gå dårligt i en lang periode.