intermezzo

intermezzo* et stykke musik mellem to symfonier. 

på min 21 års fødselsdag, den 24. juni blev jeg endelig HF student, efter nogle måneder der både i skole- og i privatlivs sammenhæng var præget af finaler, afslutninger, stress, vemodighed og lidt for meget drama fra en uventet kant. så det var på mange måder lettende, befriende vemodigt og mærkeligt at være færdig, at have gennemført. ovenikøbet med sådan en indsats som jeg havde gjort det med. mine karaktere viser det. aldrig har jeg været så fokuseret på noget. jeg ignorerede alt omkring mig, fulgte ikke synderligt med i folketingsvalget, kun på fjernsynet hvor man kun blev træt af det hele fordi de ikke bestilte andet end at skælde hinanden ud, og battle om hvem der kunne behandle de fremmede dårligst, ikke så overaskende at dansk folkeparti gik så meget frem hvis de virkelig var det vi skulle tage stilling til. selvfølgelig var jeg en anelse rystet, men synes måske folks hysteri og trusler om at flygte til sverige var lidt over grænsen. da vi allesammen havde gennemført vores sidste eksame mødtes vi hos en af pigerne i klassen. tanken om at nu var det slut var lidt tydeligt, og der var en meget lykkelig men også lidt trist stemning. den aften tænkte jeg, at jeg som den der kom mest forsent og diskuterede mest, skulle holde en tale på alles vegne. jeg havde det så sjovt. alle skulle rammes på en ironisk, sarkastisk og dog lidt stikkende måde, uden at være ond. ink mig selv. alle vores catcsfreses, vores episoder og indforståede jokes kom med, episoder og lidt for mig pinlge og småntime episoder fra starten af forløbet kom med, og kæresteparet i klassen skulle selvfølgelig også drilles. nævnte selv mig og mine svingende togtider, og at man kun havde en ting i tankerne det første halve år osv. folk grinede mere end jeg havde regnet med. det blev starten på en fantatisk, uforglemmelig og lidt voldsom uge. studenterugen! ingen kørsel det skulle vi selv betale for, og man er vel ikke en nærig vestjyde for ingenting, så festerne blev hos hianden men dag efter dag i stedet. vi fik ret hurtigt et stamsted, man venede sig hurtigt til rytmen, og det mindede om roskilde. at holde kæmpe fest om aftenen, drikke mere end man burde, stå op næste morgen tideligt, og tage med til en formel famile studenterfest, for så at tage i byen igen om aftenen. dette hver eneste dag uden stop i næsten 2 uger. dog med nogen dages pause midtvejs. det var fedt! den sidste aften skulle jeg holde studenterfest hos en gammel fra 10. klasse. og jeg tænkte, nu skal det være løgn om ikke den her fest skal lukke det alkoholiske leg med leveren med et brag, så jeg fortryder bare lidt i morgen. det skete. de værste tømmermænd kom da det hele var ovre og man var glad for at det var slut, men aligevel tænkte jeg lidt: "sådan her burde alle sommerferier jo starte! en uges non stop fest" den stoppede lige der hvor kroppen sagde stop. perfekt. har dog fået lidt for vane siden, når jeg går i byen at gå lidt amok, fordi jeg har set at jeg kan klare det dagen efter. et valgnederlag gør ikke så ondt i beruset tilstand ;) man kunne også virkelig mærke klassens sammenhold den uge, at vi havde noget specielt som stoppede nu, vi blev adskilt. til den sidste fest var jeg lidt stolt over at jeg redede en pige der tydeligvs havde fået rufies( et stof man giver kvinder så de bliver trætte og intet husker dagen efter et såkaldt "rapedrug") af en hun havde danset med. jeg bar hende hjem. er rimelig stolt, og skræmt af stoffer for livet! :) dog mener jeg stadig kanabis bør legaliseres. der er masser af menesker der er døde af alkohol men ingen i verden der er døde af has. jo så skal du tage nærmest 80 grram på en gram, men der er ingen der kan holde til det. der vil kroppen automatisk sige fra på et tidspunkt og få dig til at stoppe, lige som hvis du drikker 7 litter vand. jeg synes frygten for det er direkte histerisk. alt med måde, man skal bare lære at kontrolere det, og ikke gøre det til en vane, lige som med alkohol, som i øvrigt er ren gift man indtager, men snakker man om at forbyde alkohol, nej da for det er jo kultur og så er det pludselig ok at forgifte kroppen!? :o nå ok videre. 

studenterugen løb så over i noget andet. dagen efter tømmermændnede havde lagt sig, hentede min moster mig til København. jeg skulle hente hende den hviderusiske pige jeg nævnte i en tideligere blog. vi var selvfølgelig lidt generte i starten men det forsvandt hurtigt. jeg vidste hende københavn, de selvanlige turist steder, som Nyhan, Strøget, Amalienborg, Den lille og meget skuffende havfrue ;) og Christiania. på gåben vel og mærke så var rimelig træt i benene da vi steg på en bus mod jylland. vi snakkede rigtig godt sammen og hun var især meget glad for at fortælle om hendes hjemland og sytetmet i Europas sidste diktatur( hvis man ikke tæller putin som en slags folkevalgt diktator ;) ) vi blev da også lidt glade for hianden og lærte hianden at kende ud og ind. jeg tog hende ud til vesterhavet, hun var inponeret, hun så self holger danske, hun var meget facineret af at vi i danmark er glade for røde murstenshuse, har jeg aldrig selv lagt særligt mærke til. vi tog op til mine bedsteforældre, ogs her fortalte hun meget om hviderusland. hun har en stor og beundringsværdig selvironi. hun er lidt en stor pige( dem har jeg åbenbart haft lidt en svaghed for gennem tiderne ;) ) så da hun ikke kunne spise mere sagde hun at der i hendes kinder i sig selv var nok til en uge, og at hun ikk lignede en der var ved at sulte ihjel. den sidste dag var vi i Legoland fordi jeg kom til at sige at lego var dansk og at vi havde legoland. vi prøvede alt. det eneste jeg var ked af ved hendes besøg var vejret den uge hun var har. det var ikke ligefrem dansk sommer som man kender det at gå rundt i vinterjakke fordi det blæser helt sundsygt. da hun tog hjem blev det 30 grader og solskin. typisk. afskeden var kort og jeg var tæt på at græde. vi snakker stadig sammen og snakker også om at mødes igen engang, til dsus påskekursus, eller i en eller anden europæisk hovdestad som ikke er Minsk. dog på et lidt mere veneligt og knap så intimt plan som denne gang.  hun er rigtig sød, moden og en meget smuk kvinde på 24 som jeg helt tilfædlgt kom til at kysse lidt med til påskekurset. 

de næste par uger gik med at flytte. og få sagt ordenligt farvel til mit kolegium. det var ikke vemodig overhovedet...før sidste aften. da jeg spiste mad der ovre og de lavde kage til mig. blev lidt rørt. især over mine vejledere. gik den rute jeg havde gået 1000 gange før rundt i skjern, og fordi det var sidste gang udvidede jeg den lidt. forbandt pludeligt hvert sted med et minde. det var mærkeligt dagen efter at tage plakaterne ned fra væggende, så der kun var den der var 1. august 2013. og jeg tog den ned. begyndte at tænke som jeg havde gjort det med hvingel i sin tid. kæft hvor er der sket meget i dette lille rum, hvor er der tænkt mange tanker. været forelsket, haft kærestesorger, haft fester, tænkt over oliver, været sammen med anders. jeg cyklede som jeg cyklede til skjern for 2 år siden, til mit nye sted Herning. der gik ikke mere end et par dage, ca en uge, før jeg virkelig følte mig hjemme, nærmest som havde jeg boet der i årvis. det var også mest herning jeg havde været i i min gymnasie tid men stadig. den største udfordring var at lave mad selv. men fordi det pludelig var en nødvændighed kom jeg ret hurtigt efter det. elsker at lave mad, især bestemte retter. fisk, pasta, bøf, stegt flæsk. den sidste del af ferien har været venten  og småkedelig. jeg havde en ide om at jeg ville cykle langs hærvejen, hele vejen. men nåede ikke længere end fra aalborg til lidt syd for hobro før det blev for meget. men nu har jeg prøvet. 

har boet i Herning i ca. en måned. og jeg elsker det nye, selvstændige liv, hvor det hele afhænger af mig selv og jeg ikk skal sige det til nogen først. alle de tidligere klassekamerater er heller ikke flyttet endnu, læser enekltfag med en af dem og en af mine bedste venner bor staidg i Herning. den støtte jeg enlig skulle være koplet på er ikke sket endnu, og har også klaret mig fint uden den første måned, hvor jeg dog økonomisk også har været mere end lidt i overksud. det gør mig ikke desto mindre sikker på at støtteordningen med en der kommer en gang i ugen og måske hjælper mig med tips i madlavning, kun er en midlertidig ting, som jeg ikke ønsker fortsætter i Aalborg eller Aarhus til næste år. dette er et lille intermetzo og når den virkelige verden kalder igen, vil jeg være uafhængig af den slags. jeg vil søge handicap tilæg og muligvis en mentor, men det er så også det. elsker at være flyttet til danmarks 10. støste by. der sker noget. her er liv i byen i weekenden og om eftermidagen, og herning har uden tivil danmarks hygeligste og bedste bibliotek. har fået et stamsted. den ireske pub. her skal jeg efter studenterugen som udgangspuntk som minimum altid have en White Rusian ;) efter den fantasiske film the big leobowkski.  skolelivet har jeg kun prøvet i en uge. at være enkeltfags studerende føles som at have ferie uden at have det, som et sabatår. det er dejligt afslappende at jeg kun skal møde to til 4 timer om dagen, at jeg ikk altid skal møde kl 8, nogen gange først kl 14. men det føles aligevel som om man gør sig fortjent til den frihed man har.  læser Tysk B, retorik C og mat C, kun de to første går jeg til eksamen i.  jeg mangler tysk for at komme på uni. det er dejligt med et pusterum efter de sidst 3 år, og inden univieritetslivet eller journalisthøjskole livet begynder til næste september. 1. priorotet er og bliver journalist i Aarhus, 2. er at læse entetn historie eller Tysk i Aalborg. satser mest på tysk da der er mange flere fremtidsmuligheder i tysk, både i forhold til at blive gymansielære, eller blive komunikationsmedarbejder eller korespondent. kan dog også læse journalistisk i odense, som ind til for nygelig ikke var noget jeg ville men så skete der noget :))))

det lidt træls at skulle indrømme...men...det som om musik pludselig lyder bedre end det gjorde før, det som om vejret altid er dejligt selv når det er dårligt. det som om folk er sødere end de er, det er som om det der iritere mig, ignorere jeg eller griner jeg af....det som om jeg er irationelt glad hele tiden, og altid smiler når jeg tænker på en bestemt.....jeg har ikke haft det sådan her i lang tid...sidst jeg var så lalleglad var for 2 sommre siden da mig og min x stadig var......åh nej...ikk igen! ;) jeg kan ikk løbe fra det, jeg er ved at blive forelsket næsten på samme måde som i 2013. hun er så dejlig, og så smuk og så moden, og naturlig og klog og nørdet og helt sig selv. hun er en kombination af alle dem jeg har været forelsket i de sidste par år. hende fra hvide sande, hende fra aarhus, min x, hende fra skjern, hende fra holstebro og hende fra hviderusland. hun passer til det ellers så imaginere og en dominerede kvindeideal. hun er så perfekt at det næsten er lidt iriterende. minuset er afstanden...som om det ikke var langt nok væk i sidste forhold....hun er fra Fyn. hun vil ikke have vi går hurtigt frem, så på den måde er det anderledes end sidste gang, og kan godt mærke jeg skal holde igen, og det er svært når man smiler stort bare ved at se et billede. <3 <3 

man skal dog ikke læse nyheder hvis man ikk ønsker at blive lidt depri algevel. har ikke fulgt særligt med men de rarsistiske tendenser der er ved at dukke frem i veseuropa er skræmemnde. jeg havde håbet på at teror angrebbende ville bringe en følelse af sammenhold men nej!. i stedet har vi nu en regering der nægter at tage ansvar i den største flygtningestrøm siden 2. verdenskrig. folk der flygter fra lande vi bekriger!? i stedet har vi tralvt med kampen for retten til at komme med diskriminerende udtalleser om de fremmede. sverige demokraterne er det største parti i sverige i malmø sætter man ild til hjæmløses telte. tyskland, det mest indvandrevenlige land i europa( ironisk nok) har ikk plads hvs udviklingen fortsætter og siger at hvis ikke europa kan finde en fællesløsning så vil tyskand sætte grænsekontrol op. tyskand! imens igen herhjemme praler vi med hvor meget vi vil kæpe for ytringsfriheden, men når islamisk trosamfunds bygning bliver sat i brand så jubler vi på facebook. hvad er der sket med mit land? :o 

nå men betyder det så siden jeg er så forelsket at jeg har glemt alt om min x og de problemer vi har haft. nej bestemt ikke! og jeg håber da stadig vi engang kan snakke sammen igen, vil virkelig gerne fortælle hende om den nye kvinde i mit liv, og om hvordan det går. jeg er sikker på hun har det godt med det hun laver og at hun nyder hendes liv, og ham der elsker hende som den livsglade pige hun er. om en måned skal jeg til kongres hvor hun meget vel kan være, håber ikke der opstår problemer, jeg orker virkelig ikke mere konflikt.  hun ringede pludeligt til mig i sommers, jeg nåede ikke at tage den, og havde jeg miledst talt heller ikke regnet med. forsøgte at ringe tilbage, men uden held, så ved stadig ikke hvad hun ville. 

så gymnasietiden er et overstået kapittel og nu begydner et mellemspil inden næste kapitel til næste år. jeg har meldt mig ind i autisme forenignen og ovejer kræftigt at tage med til skivekonferencen i november, og gnerlet deltage i autismeforeningens angementer i herning og omegn, jeg har været medlem af dsu i 4 år, og har ingen intention om at stoppe. vores lille afdellng i ringkøbing har store planer frem mod Januar, og nu har jeg jo i teorien muligheden for at være aktiv i 4 afdellinger på en gang. og så skal jeg i efteråret ud at holde fordrag om unge og selvmord for "en af os". jeg lever et frit liv med en lille smule skole og en masse fritid i en livlg by midt på heden. jeg holder kontakten til hviderusland og så er jeg forelsket. det næsten lidt for godt til at være sandt.  imtermetzoet begynder mildt og romantisk. lad os håne at jeg kan sige det samme til min næste blog til November.